Forfatter: Natasja G. Abrahamsen

FORSA Konference 2023: Samspil mellem styring, data og faglighed i socialt arbejdes praksis

FORSA byder velkommen til årets FORSA konference torsdag d. 11. maj 2023 kl. 09:30 til 16:00. Konferencen finder sted på Københavns Professionshøjskole, Campus Carlsberg lok. K1 04 auditorium 3, Humletorvet 3, 1799 København V.

TEMA: Samspil mellem styring, data og faglighed i socialt arbejdes praksis.

INDHOLD

I de sidste årtier har forandringer i styring af socialt arbejde både spillet sammen med og ændret vilkårene for fagligheden. Det handler både om, hvordan organisering og målinger af arbejdet skaber rum for faglighed, som hvilken betydning indførelse af ny teknologi har for det sociale arbejde.

Der har længe været diskussioner om, hvordan NPM inspirerede tilgange har påvirket det sociale arbejde, ligesom ambitionerne om at evidensbasere det sociale arbejde har været en central tematik. Anvendelse af data har været centrale aspekter i denne styring. I øjeblikket fylder den digitale udvikling en del i de faglige diskussioner om udviklingen af faglighed og styring i socialt arbejde. En udvikling der også handler om anvendelse af data.

Trods disse forsøg på at optimere det sociale arbejdes effektivitet og resultater, synes der at udbrede sig en erkendelse af, at der er grænser for styring af den professionelle frontlinje. I den sammenhæng er det væsentligt, at der er mulighed for at udvikle en professionel tilgang blandt socialarbejdere, hvor der er plads til refleksion og en professionel dømmekraft i samspillet med borgerne. Styring og ledelse handler derfor også om betingelserne for professionsfagligheden uanset om data og målinger er del af denne styring.

På årets konference vil vi sætte fokus på nogle af disse tendenser, der udspiller sig mellem styring, data og faglighed i socialt arbejdes praksis.

Program:

Kl. 09:30                          Ankomst og kaffe

Kl. 09:45-10:00               Velkomst v/ formand Anders B. Christensen

Kl. 10:00-11:00               Faglighed, styring og fagprofessionel dømmekraft v/Marie Østergaard Møller, Lektor, Institut for Politik og Samfund, Aalborg Universitet

Kl. 11:15-12:15               Kritisk refleksion i socialt arbejde i en styringstid – datas betydning for kritisk refleksion og faglighed v/ Leif Tøfting Kongsgaard, Faglig direktør Væksthuset

Kl. 12:15-13:00               Frokost

Kl. 13:05-13:40               Digitalisering og styring v/ Andreas Møller Jørgensen, Lektor Institut for Sociologi og Socialt arbejde, Aalborg Universitet

Kl. 13:45-14:20               Socialrådgivernes rolle i datastyret virkelighed v/Jesper Nissen,  Digitaliseringskonsulent Københavns Kommune

Kl. 14:25-15:00               Socialrådgivernes kompetencer i et uddannelsesperspektiv v/Helle Antzchak, Docent, Københavns Professionshøjskole

Kl. 15:15-16:00               Prisuddeling, FORSAs forsknings- og udviklingspris motiveres og uddeles

Kl. 16:15-18:00               Generalforsamling i FORSA

Tilmeldingsfrist: Torsdag d. 20. april 2023 kl. 12:00.

Tilmelding foregår via NemTilmeld på følgende link: https://forsa.nemtilmeld.dk/6/

Webinar: Velfærdsarbejdets paradokser

FORSA inviterer til webinar onsdag d. 31/5 kl. 15.30-16.30. Webinaret foregår via Zoom.

TEMA: Velfærdsarbejdets paradokser

OPLÆG VED

Trine Øland, lektor, leder af Sektion for Pædagogik og Forskningsgruppen Velfærdsarbejdets sociologi og historie ved Københavns Universitet.

INDHOLD

Gennem et antal forskeres empiriske studier blotlægger udgivelsen Velfærdsarbejdets paradokser de paradokser, som ledsager pædagogisk og socialt arbejde i praksis. Trine Øland, som har redigeret bogen, udfolder bogens teoretiske afsæt og kommer med eksempler på nogle af de paradokser, der i praksis knytter sig til velfærdsstatens værdier om lighed, frigørelse og udvikling. Endelig begrunder hun hvorfor det er vigtigt at kende til paradoksernes dynamik og anerkende den ambivalens og usikkerhed de kan skabe i arbejdet.

Webinaret tilgås via Zoom på linket her: https://viadk.zoom.us/j/64242204875?pwd=OG53N0I4c1hvTUJmNThVVXVjcXI2QT09

Temauge 34: Levevilkår og sociale problemer (online)

I årets temauge 34 sætter FORSA fokus på udvalgte samfundsgruppers levevilkår og sociale problemer som forskningsperspektiver i socialt arbejde. Alle fire webinarer forløber fra kl. 15.00 med en bagkant, der hedder kl. 16.00. Hver dag indledes med en introduktion fra oplægsholder af ca. 30 minutter. Herefter er der spørgsmål og diskussion.

Program for ugen:

Webinar Mandag d. 21/8 kl. 15.00: Rune Lesner: Børnefattigdom

I hver skoleklasse sidder i gennemsnit ét fattigt barn. I dette oplæg giver jeg en introduktion til, hvordan man kan forstå og måle på børnefattigdom, samt hvad forskning kan lære os om konsekvenserne af at vokse op i fattigdom.

Oplæg ved: Rune Lesner, Seniorforsker VIVE.

Webinar Tirsdag d. 22/8 kl. 15.00: Lars Højsgaard Andersen: Hvad ved vi om de dømte og deres kriminalitet

Man taler ofte om risikofaktorer, når man taler om kriminalitet. Hermed forstås miljøer, tilstande og adfærd, der fremmer kriminalitet. Men hvad er en risikofaktor egentlig, og hvad siger den nyeste forskning fra Danmark om risikofaktorernes vigtighed? Oplægget fokuserer på disse spørgsmål vha. en opsummering af en række nyere studier fra forskere ved ROCKWOOL Fondens Forskningsenhed.

Oplæg ved: Lars Højsgaard Andersen, Forskningsprofessor Rockwool-fonden.

Webinar Onsdag d. 23/8 kl. 15.00: Anne Heiberg Goor:  Nydanske LGBT+ personers levevilkår og støttebehov

Dette oplæg belyser hovedresultater og -fund fra et nyt studie (2022) af levevilkår og støttebehov blandt minoritetsetniske LGBT+ personer i Danmark. Studiet dokumenterer bl.a., at minoritetsetniske LGBT+ personer i Danmark udgør en særligt udsat dobbeltminoritet, idet mange både oplever forskellige former for diskrimination fra deres omgivelser og det bredere samfund om helhed, såvel som æresrelaterede trusler eller vold fra familie og andre aktører i deres lokalmiljø. Undersøgelsen peger på en række mulige tiltag for at forbedre levevilkår for målgruppen af minoritetsetniske LGBT+ personer, herunder på baggrund af gruppen egne støttebehov og ønsker.

Oplæg ved: Anne Heiberg Goor, Konsulent, Als research Aps.

Webinar Torsdag. 24/8 kl. 15.00: Stephanie Vincent Lyk-Jensen: Danske hjemvendte soldaters levevilkår

Krigsdeltagelse har ikke kun økonomiske omkostninger, men har også konsekvenser for de udsendte soldater og deres familier. For 10 år siden viste første del af forskningsprojektet, at selvom danske soldater generelt klarede sig godt under udsendelse, så havde en mindre del af dem psykiske mén efter missionen. Mens kun ganske få af de udsendte blev diagnosticeret med psykiatriske lidelser op gennem 1990’erne, steg tallet op gennem 00’erne. Nogle soldater blev diagnosticeret mange år efter hjemkomsten fra missionen – det gjaldt bl.a. soldater fra missionerne til Balkan. Oplægget giver svar om følgende spørgsmål: Hvordan har udviklingen været ift. soldaternes psykiske helbred? Hvilken forskel har missionerne i Irak og Afghanistan gjort for udviklingen? Er der sammenhæng mellem missionernes karakter og soldaternes psykiske helbred efter hjemkomsten? Og hvordan påvirker kamphandlingerne indirekte den familie, soldaten vender hjem til?

Oplæg ved: Stephanie Vincent Lyk-Jensen, Seniorforsker VIVE

Bemærk: Webinarerne er kun for medlemmer af FORSA. 

Aktualitetsforedrag om Lev Uden Vold

FORSA inviterer til aktualitetsforedrag om videnscenteret Lev Uden Vold tirsdag d. 28. februar 2023 kl. 14.25-16.05. Foredraget foregår på VIA Aarhus Campus C, lokale C2.41.

TEMA: Lev Uden Vold.

OPLÆG VED

Sandra McNeary, rådgiver, og Neel Wismann, rådgiver.

INDHOLD

I oplægget vil Sandra og Neel præsentere Lev Uden Vold og dele deres viden og erfaringer om:

  • Basisviden om vold i nære relationer
  • Følgevirkninger deraf
  • Tidlig opsporing
  • At kunne tale om vold som fagprofessionel

Lev Uden Vold repræsenterer voldsområdet bredt, idet foreningen både repræsenterer ofre for seksualiseret vold og voldsudsatte samt voldsudøvere i nære relationer.

Du kan læse mere om Lev Uden Vold her: https://levudenvold.dk/

DEBAT

På baggrund af dagens oplæg ønskes en diskussion af Lev Uden Volds mål og aktiviteter. Studerende deltager med spørgsmål og kommentarer. Målet er, at ingen mennesker i Danmark skal udsættes for vold i fremtiden.

Webinar: IQ 75. Erling og åndssvageforsorgen

FORSA inviterer til webinar med Jesper Vaczy Kragh torsdag d. 2. marts kl. 15.30-16.30.

TEMA: IQ 75. Erling og åndssvageforsorgen

OPLÆG VED

Jesper Vaczy Kragh, Københavns universitet, ph.d. i medicinhistorie og forfatter til en række bøger om psykiatri og udsatte gruppers historie.

INDHOLD

Erling Frederiksen er en af de få tidligere anbragte, der selv har fortalt om sit liv. Hans lange rejse gennem det danske institutionssystem begyndte kort efter fødslen i 1941 og varede i over 40 år. Erlings fortælling væver sig ind i en større, men glemt historie. Danmark var et foregangsland, når det drejede sig om vidtgående indgreb over for de åndssvage. Siden vandt nye ideer om menneskerettigheder, ligestilling og integration frem. De anbragte skulle ud fra de store institutioner og have en tilværelse så nær det normale som muligt. Det førte til et af danmarkshistoriens største sociale eksperimenter. I oplægget skildres Erling Frederiksen og andre tidligere anbragtes livsforløb sammen med den store historie om åndssvageforsorgens udvikling fra 1800-tallet til i dag.

Webinaret foregår via Zoom på dette link:

https://viadk.zoom.us/j/67837400946?pwd=cWRLMm1YTU1Ga2VKZEx3dXU4N0dEZz09

Aktualitetsforedrag: Hvad ved vi egentligt om forråelse i socialt arbejde?

FORSA inviterer til aktualitetsforedrag ved Socialrådgiveruddannelsen i Aarhus onsdag den 26. april 2023, kl.
14.25 – 16.05. Foredraget foregår på VIA Aarhus Campus C lokale C2.41.

TEMA: Hvad ved vi egentligt om forråelse i socialt arbejde?

OPLÆG VED:

Lulu Hjarnø, Lektor, Heidi Fischer Eskildsen, Adjunkt og Glenna Schmidt, Adjunkt (alle er ansatte ved UC SYD).

INDHOLD:
Vi taler om det på Socialrådgiveruddannelsen. Vi taler om det i praksis, og vi hører og læser om det i pressen; forråelse. Men hvad ved vi egentligt om fænomenet i en socialrådgiverfaglig kontekst? Via dokument- og begrebsanalyses samt en kortlægning af 13 kommuners i alt 812 borgerrådgiverhenvendelser afdækkes fænomenet nærmere: Hvad vi forstår ved begrebet, dets omfang og udtryksform. Vigtige spørgsmål at få besvaret, hvis vi i fællesskab skal lykkes med at forebygge og bekæmpe forråelse i socialt arbejde.

Læs endvidere artikel i Udenfor nummer 45 – 2022.

Webinar: Arbejdsløse og motivationsgæld

FORSA inviterer til webinar med Sabina Pultz torsdag d. 2. februar kl. 15.00-16.00.

TEMA: Arbejdsløse og motivationsgæld.

OPLÆG VED

Sabina Pultz, Associate professor, Department of People and Technology, Roskilde University.

INDHOLD

Oplægget fokuserer på, hvordan ikke kun adfærd gøres til genstand for styring, når man bliver arbejdsløs. Også måder at tænke på og særligt følelser gøres til genstand for styring i beskæftigelsessystemet. Vi zoomer ind på, hvad blandt andet motivationsarbejdet betyder for, hvordan arbejdsløse ledes og hvordan de leder sig selv.

Webinaret foregår via Zoom på dette link:

https://viadk.zoom.us/j/68201275776?pwd=NVdKeW5MTG1hYUMwTUJCUURYYXJxZz09

Konference om Dilemmaer på handicapområdet

FORSA, ’Dansk forening for Socialpædagogik’, ’Forening til fremme af kritisk socialt arbejde’, Socialpolitisk Forening og ’Social kritik’ inviterer hermed til konference d. 3. november 2022 kl. 09:30 til 16:00 på Diakonhøjskolen i Århus.

TEMA: Dilemmaer på handicapområdet.

INDHOLD:

I den offentlige debat fylder fortællinger om udfordringer med at få tilstrækkelig hjælp en del. Vi ser et stigende behov for hjælp samtidig med at kommunerne er pressede økonomisk på det specialiserede handicapområde. Danmark er forpligtiget på Handicapkonventionen og spørgsmålet om rettigheder forekommer centralt i mange af de aktuelle debatter om handicap -rettigheder til hjælp og omsorg, egen bolig, et job, et seksualliv mv. Tematikker, som også rejser dilemmaer hos de mange forskellige aktører i det professionelle arbejde.

Med konferencen tager vi temperaturen på handicapfeltet socialpolitisk, professionsfagligt og forskningsmæssigt. Det er en bred kreds af aktører på det sociale område, der står bag initiativet, og du kan glæde dig til både oplæg og workshops i løbet af dagen.

Deltagelse i konferencen er gratis. Vi byder på formiddagskaffe samt kaffe og kage om eftermiddagen. Frokost er ikke inkluderet. Dagens ret kan købes i kantinen til pris 75 kr.

Tilmelding til konferencen: https://socialpaedagogik.dk/events/tilmelding-til-konference-dilemmaer-paa-handicapomraadet-2022/ 

Deadline for tilmelding er d. 14. oktober 2022 kl. 12:00. Der er 150 pladser og tilmelding efter ’først til mølle-princippet’.

Adresse: Diakonhøjskolen, Lyseng Allé 15H, 8270 Højbjerg.

Der er mulighed for parkering ved adressen. 

Læs mere om konferencen og se det fulde program ved at klikke her.

Aktualitetsforedrag om tidsskriftet “Uden For Nummer”

FORSA inviterer til aktualitetsforedrag ved Socialrådgiveruddannelsen i Aarhus. Det foregår mandag den 21. november 2022 kl. 14.25-16.05. Sted: VIA Aarhus Campus C lokale C2.41. 

TEMA: Tidsskriftet ”Uden For Nummer”.

Præsentation af tidsskriftet ved Mette Mørk og Matilde Høybye Mortensen, redaktionsmedlemmer.

OPLÆG VED: Jens Eistrup, lektor ved Socialrådgiveruddannelsen i Aarhus.

INDHOLD:
Klassiske socialpolitiske spørgsmål med sygedagpenge området som case. Tema: Der er forskel på folk, også når de er syge.

Dette oplæg handler om den socialpolitiske norm, der ligger bag skellet mellem forlængelse/ikke forlængelse på sygedagpengeområdet. Det diskuteres i den forbindelse, om lidelsers diffusitet og behandlingsforløbs ikke linearitet i SDP systemet anskues som slør for bl.a. manglende vilje, motivation, medvirken og selvansvar på borgerens side.

Reference:
Tidsskriftet for forskning og praksis i socialt arbejde 44/ 2022.
Eistrup, Jens. Der er forskel på folk, også når de er syge.

DEBAT:
På baggrund af dagens oplæg ønskes en diskussion af tidsskriftet. Studerende deltager med spørgsmål og inddrager erfaringer fra egen læsning og anvendelse af tidsskriftet.