Kategori: Kommende arrangement

Aktualitetsforedrag: “Vi er hjemløse, ikke holdningsløse”

FORSA inviterer til aktualitetsforedrag ved Socialrådgiveruddannelsen i Aarhus mandag den 25. november 2024. Kl. 14.25 – 16.05. Sted: VIA Aarhus Campus C lokale C2.41.

TEMA: ”Vi er hjemløse, ikke holdningsløse”

OPLÆG VED: Martin Rasmussen og Nancy Pelle, Socialrådgivere (begge ansat i SAND). Der vil endvidere deltage en borger, som er hjemløs og har tilknytning til SAND.

INDHOLD:
De hjemløses landsorganisation (SAND) har en vigtig opgave i at organisere hjemløse og forsøge at få hjemløses ønsker og behov frem i lyset. Målet er, at hjemløse borgere inddrages i deres egen sag, i udformningen af tilbud på området og i de politiske debatter, der omhandler dem.

Hvad er SAND? Kom og hør meget mere om SAND til dette foredrag.

Hvad laver en socialrådgiver i en NGO?

Egen-fortælling fra en af de hjemløse. ”Hvem er jeg, og hvordan blev jeg hjemløs?”

Hvad er bisidderkorpset? Hvorfor er bisiddere vigtige som en del af det professionelle sociale arbejde?

FKSA og FORSA-arrangement 11. december 2024

FKSA og FORSA inviterer til et arrangement d. 11. december 2024 kl. 16.30-19.00 på VIA University College, Ceresbyen 24, 8000 Aarhus C, Lokale BE 2.01.

Med inspiration fra den nu nedlagte (FKSA) Forening til fremme af Kritisk Socialt Arbejde vil FORSA i samarbejde med Tidsskriftet Social Kritik invitere til en eftermiddag i kritikkens navn. Vi slutter arrangementet af med en fælles sandwich.

Program:
Kl. 16.30-16.40: Velkomst ved FORSA
Kl. 16.40-17.10: Oplæg ved Charlotte Lange Hald
Kl. 17.10-17.40: Oplæg ved Betül Özkaya
Kl. 17.50-18.30: Diskussion
Kl. 18.30-19.00: Sandwich

Charlotte Lange Hald: Engagement, Utilstrækkelighed og Undvigelsesmanøvrer
”Det gør endnu mere ondt, når man ikke kan gøre noget” – ordene kommer fra en folkeskole-udskolingslærer, som Charlotte Lange Hald har interviewet i sit ph.d. projektet, og relaterer sig til de udfordringer, som lærere kan opleve med etnisk/racialiserede minoriserede elever. Udfordringer som kan handle om sproglige begrænsninger hos etnisk/racialiserede minoriserede elever, men som også kan væve sig sammen med det at ”se anderledes ud”, have anden kultur og andre religiøse praksisser samt køn- og klasseforskelle, ifølge lærernes fortolkninger. Kombinationen af de forskelligartede fortolkninger og et generelt begrænset vokabular for at tale om udfordringer relateret til det at ”se anderledes ud”, have anden kultur og andre religiøse praksisser, kan være med til at reproducere stereotypiske forventninger og bekymringer til etnisk/racialiserede minoriserede elever hos lærere – men også andre fagfolk, peger anden forskning på.

I oplægget vil Charlotte Lange Hald i særlig grad adressere det at føle sig utilstrækkelig som lærer i forhold til at undervise
etnisk/racialiserede minoriserede elever, og hvorledes følelserne af utilstrækkelighed knytter sig til læreres høje engagement i at disse elever skal ’integreres’ i/gennem deres undervisning, men også til undvigelsesmanøvrer i forhold til det, at elever ”ser anderledes ud”, har anden kultur og andre religiøse praksisser. Lærerne ønsker grundlæggende ikke at adresse disse forskelle, hvilket dog synes at kunne have modsatrettede negative effekter.

Charlotte Lange Hald er adjunkt på VIA og har netop indleveret sin ph.d.-afhandling under samme titel som oplægget.

Betül Özkaya: “Don’t show them anger because then they think we are criminals” – Unequal conditions of anger for minority ethnic brown young men

Vrede er en følelse, der ofte er forbundet med oplevelser af uretfærdigheder og kan være grobund for handlekraft. Vrede har derfor et vigtigt potentiale til at kunne skabe forandring, for hvem dens kraft er tilgængelig. I dette oplæg vil Betül Özkaya tale om minoritetsetniske brune unge mænds ulige vilkår i forhold til at kunne udnytte vredens potentiale. Samspillet mellem etnicitet, hudfarve og køn stiller nemlig denne gruppe i en særlig udsat position i forhold til vreden. Titlen på Betüls oplæg knytter sig til en af de artikler, hun arbejder på som led i sin ph.d.-afhandling omhandlende vrede. Oplægget foregår på dansk.

Betül Özkaya er ph.d. studerende, og hendes ph.d.-projekt er en del af det større forskningsprojekt ANGER, som er tilknyttet den sociologiske og kriminologiske forskningsgruppe CASTOR ved Aalborg Universitet. Gruppen arbejder særligt med social differentiering, fællesskaber, civilsamfund, kriminalitet og social kontrol samt ændringer tæt forbundet med inklusions- og udstødelsesprocesser i samfundet.

Tilmelding:
Tilmeldingen sker efter først-til-mølle princippet pga. begrænset antal pladser (30). Du kan tilmelde dig vha. dette link senest d. 4. december: https://forms.office.com/e/SfLqcL08KX eller nedenstående QR-kode.

Webinar: Børne- og ungesyn i socialt arbejde

FORSA inviterer til webinar mandag d. 16/12 kl. 15-16.

TEMA: Børne- og ungesyn i socialt arbejde.

OPLÆG VED:

Betina Skov Jacobsen, lektor på Institut for sociologi og socialt arbejde ved Aalborg Universitet.

INDHOLD:

Socialt arbejde med børn og unge er aldrig neutralt. De problemer, vi ser og de løsninger, vi peger på, er prægede af vores syn på børnene, de unge og deres familier. Børne- og ungesyn er ofte implicitte, men de har stor betydning for den måde, børn og unge hjælpes på.

Webinaret handler om, hvad børne- og ungesyn er, hvordan man kan få øje på dem og hvilke syn, der er dominerende i socialt arbejde både i dag og gennem tiden.

Betina Skov Jacobsen er lektor på Institut for sociologi og socialt arbejde ved Aalborg Universitet og har bl.a. været med til udgivelsen: Jacobsen, B. S, Engen, M & Mølholt, A (2024) Grundbog i børne- og ungesyn. Hans Reitzels forlag.

Link til webinar: https://viadk.zoom.us/j/66590611498?pwd=r1FPnOG0Juq7r04A4W8aZrdLFNqx8m.1

Webinar: Pigerne fra Sprogø

FORSA inviterer til webinar mandag d. 27/1 kl. 15-16.

TEMA: Pigerne fra Sprogø.

OPLÆG VED:

Sarah Smed, historiker og leder på Danmarks Forsorgsmuseum i Svendborg.

INDHOLD: 

Hvem var kvinderne? Hvorfor endte de på Sprogø? Hvorfor synes datidens politikerne, lægerne og befolkningen generelt, at en isolationsanstalt på en ø var det helt rigtige for kvinderne? Og hvorfor blev de ofte voksne kvinder egentlig kaldt ”piger”?

Historiker og museumsleder Sarah Smed fortæller om arbejdet bag bogen ”Pigerne fra Sprogø”. Om at fordybe sig i kvindernes bevarede journaler fra åndssvageforsorgen, hvor der både er bevaret resultater af kvindernes IQ-test, men også billeder af dem og personlige breve. Om at studere samtidens videnskabelige tekster om f.eks. racehygiejne og om hvordan
velfærdsstatens tidligere socialpolitik, som var uløseligt forbundet til ø-anstaltens oprettelse.

Sarah Smed er historiker og leder på Danmarks Forsorgsmuseum i Svendborg.

Link til webinar: https://viadk.zoom.us/j/66216891451?pwd=fOBEsN7zdFra3Huvvfl74sYwf9mR1K.1