Aktualitetsforedrag: Opgang til opgang

FORSA inviterer til aktualitetsforedrag ved Socialrådgiveruddannelsen i Aarhus torsdag d. 25. april 2024 kl. 14.25 – 16.05. Sted: VIA Aarhus Campus C lokale C2.41.

TEMA: OPGANG til OPGANG – et relationelt beskæftigelsesprojekt med familiefokus.

OPLÆG VED:
Lene Madsen, socialrådgiver. Christina Jerne Lennon, cand.pæd.psyk. og Natasja Søkilde Haahr, praktikant.

INDHOLD:
OPGANG TIL OPGANG er et tværfagligt og tværsektorielt projekt, der via makkerskaber og løbende teamsparring samarbejder med borgere og deres familier.

Målsætningen er at fremme arbejdsmarkedstilknytning, understøtte børn og unges skolegang og aktive fritidsliv, øge den generelle trivsel i familierne og afprøve nye arbejdsformer, der højner borgerens samarbejde med kommunen.

Vi tager udgangspunkt i de sidste fem års arbejde i Opgang til Opgang og fortæller om resultaterne i projektet og det tværfaglige samarbejde.

Her har vi blandt andet erfaret, at komplekse udfordringer i socialt arbejde kan løses med en mere tværfaglig tilgang. I vores arbejde har det betydet, at vi har bevæget os væk fra en specialistrolle henimod mere generalistrolle. Hvad betyder det for den enkelte medarbejder og for familierne i projektet?