Midt i en Coronatid

Covid-19 har haft stor betydning for dagligdagen – ikke alene hverdagen i Danmark, men for mennesker i alle verdensdele. For mange af os har det medført forandringer, såvel i studie- og arbejdslivet og ikke mindst fritiden. Knud Sønderby udgav i 1931 romanen ”Midt i en jazztid” og vakte med den stort postyr blandt anmelderne. Den blev dog en væsentlig succes og betragtes nu som forfatterens hovedværk. Romanens interesse for både indre og ydre konfliktskabende mekanismer og begrænsninger i livsudfoldelsen er kendetegnende. På samme måde har de mange ændringer og konsekvenser, der har præget hverdagen i særlig grad siden marts 2020, givet begrænsninger. Ikke kun i vores færden i det offentlige rum, men også bag hjemmets fire vægge. En stor del af os er blevet sendt hjem: studier og arbejde er efterfølgende foretaget hjemmefra med computeren som redskab til social kontakt. Kolleger og samarbejdspartnere har vi genset på Skype eller andre platforme. Dette gælder ligeledes de mange studerende i socialt arbejde, som har haft kontakt med undervisere og medstuderende på andre måder, end vi er vant til. Det har også betydning for mange praktikanter, som har oplevet praktikstederne blive lukket ned. Eksaminer, deadlines og betingelser for det daglige virke er oppe i luften og er i varierende omfang håndteret gennem konkrete løsninger.

Erfaringerne, vi gør os, kan være forskellige, men alle har vi været nødt til at omstille os hurtigt. Det er ikke uden omkostninger. I den seneste tid har organiseringen og vigtigheden af socialt arbejdes indsatser flere gange vist sin afgørende betydning bl.a. gennem Socialministeriets og mediernes fokus på det store behov for pladser på krisecentre samt lockdowns betydninger for udsatte børn og familier præget af f.eks. stof- og alkohol(mis-)brug. Hverdagen i Danmark er påvirket på flere måder. Alkolinjen oplever et stigende antal besøgende, der tester deres alkoholforbrug. Hashhandlen er rykket ud på gaderne, efter Christiania lukkede Pusherstreet. Mange mennesker har i løbet af særdeles kort tid mistet deres arbejde eller er sendt hjem uden løn, og indgår derfor nu i ledighedsstatistikken. Jobcentrene har også mærket indvirkningen af Corona og ført til forandret praksis: samtaler med borgerne aflyses, og tilbud om aktivering og øvrige indsatser er sat i bero.

Trods Regeringens hjælpepakker må vi sande, at Covid-19 har væsentlige omkostninger for den fysiske og mentale sundhed, samfunds- og privatøkonomien, arbejdsmarkedet og ligeledes for det felt, socialt arbejde orienterer sig mod: sociale problemer. Varmestuer, væresteder, natcaféer og nogle herberger har måtte skrue ned for blusset med begrænsede åbningstider eller lukke midlertidigt ned. Det har betydelige konsekvenser for de mennesker, der lever i udsatte positioner og har behov for de indsatser, sådanne sociale tilbud kan give.

Midt i daglige tal om antallet af døde verden over, optællinger af indlagte på intensivafdelinger og i respiratorer på de fem regioners hospitaler, kan man spørge, hvor viden i og om socialt arbejde hører til. Eller måske rettere, hvad ændringerne i hverdagen som følge af Covid-19 betyder for den viden, vi i FORSA er optaget af. For FORSAs bestyrelse har det bl.a. betydet, at bestyrelsesmøderne er blevet afholdt via Skype. Vi får et kig ind i hinandens stuer og deler erfaringer, nye oplysninger og planlægger gennem headsets – på andre måder end tidligere. Fælles for mange i socialt
arbejde har været, at planlægning er sket med forbehold for ukendte faktorer, som løbende ændringer i lockdown medfører. I første omgang måtte alle indstille sig på et lockdown frem til 30. marts. Forlængelsen af lockdown påsken over gav udsigt til en længere periode med begrænsninger frem til 14. april. Skoler og daginstitutioner åbnede op, mens den gradvise genåbning fremadrettet også viser sig i erhvervslivet. Fremtiden indeholder fortsat uvisheder: hvordan og i hvilket omfang åbner Danmark op igen? Hvordan bliver den nye hverdag?

I et større perspektiv er det ikke kun FORSA, danske arbejdspladser, uddannelsesinstitutioner og socialt arbejdes praksis, der er påvirket. Når vi er optaget af viden og de måder, den kan tilgås og formidles på, ser vi også ændringer – i hvert fald for en stund. Større internationale konferencer i socialt arbejde aflyses, udsættes eller formidles på andre måder: Årligt samler ”The European Conference for Social Work Research” mere end 500 deltagere. Den 10. konference af slagsen afholdes af Universitetet i Bukarest, Rumænien, og er et eksempel på en platform for viden, som også er påvirket af Covi-19 virussens globale indvirkning. Konferencen er derfor blevet udsat til 5.-7. maj 2021, og fastholder heldigvis det interessante tema Social work research: Contributing to innovation in practice, policy and social development. Med dette sættes fokus på diversitet i mulighederne for innovative udviklinger, praksisser og policy i socialt arbejde. Når innovation er under luppen, kræver det dels nysgerrighed og nytænkning, men også et sigte, der rækker ud over lokale løsninger. I en globaliseret verden kan vi drage nytte og lære af indspark fra andre kulturer og regioner. Et andet eksempel er den femte internationale praksisforskningskonference ”International Conference on Practice Research”, som har fokus møder mellem praksis og forskning i temaet Practice meets Research. Når vi er nysgerrige på, hvordan praksis og forskning kan berige hinanden, sker det bl.a. gennem gensidig læring og lydhørhed over for perspektiver i to verdener, der til tider opfattes som hinandens modsætninger. Også denne konference, som afholdes af Melbourne Universitet, Australien, påvirkes og udsættes derfor til sommeren 2021. Begge konferencer skulle afholdes i foråret 2020.

Det er ikke al vidensproduktion, som må udsættes. Som det forholder sig nu, planlægges den Nordiske FORSA konference i Reykjavik, Island, afholdt d. 4.-6. november 2020 med temaet No one will be left behind”: Social Work and Sustainability: Opportunities and Challenges for social work practice, education and research. Med afsæt i FN’s Verdensmål sættes der fokus på socialt arbejdes rolle og ansvar, når bl.a. fattigdom og klimaspørgsmål er en del af de forhold, socialt arbejde som profession forholder sig til. Muligheder for fremtidig tilmelding og yderligere information om konferencen kan findes på: https://forsa2020.is/

I løbet af meget kort tid er der etableret flere forskningspuljer særligt øremærket det presserende behov for forskning om Covid-19. Dette vedrører ikke alene medicinsk forskning, men også humanistisk og socialvidenskabelig opmærksomhed på konsekvenserne, som den begrænsede sociale kontakt, har for mennesker. Den viden, der allerede nu formidles, peger på, at den mentale sundhed udfordres – og for nogles vedkommende ligefrem trues, under omstændigheder som disse. Struktur, regelmæssighed, social kontakt online, sund kost, hjemmemotion og afmålte gåture med tilstrækkelig afstand til andre kan være gode råd og en afgørende hjælp. Men som sociale væsner har vi også brug for samvær i hinandens nærhed. Forsikringen om, at vi på et tidspunkt kan give og få et kram – og se hinanden i ”virkeligheden” er afgørende for at holde modet oppe. Virkeligheden, som den er lige nu, er dog den reelle virkelighed. Men den handler ikke kun om at se frem til kram og fysisk tilstedeværelse i samme rum. Det handler også om nærværet og muligheder for møder og samtaler, som den direkte kontakt giver.

Den viden, vi i FORSA tror på, eksisterer ikke alene i tidsskrifter og rapporter. Viden bliver brugbar og levende, når den deles i forskellige kontekster. Derfor har vi også brug for at mødes på tværs af uddannelser, praksis og uddannelses- og forskningsinstitutioner. Det har vi bl.a. arbejdet for gennem aktualitetsforedragene, som har givet anledning til eftertanke, ny inspiration og netværksdannelse på tværs af praksis, uddannelse og forskning. Vi planlægger fortsat at afvikle flere, når situationen i Danmark giver mulighed for det.

FORSA består i kraft af vores fælles engagement i viden i socialt arbejde. Derfor har vi brug for inputs, idéer og erfaringer på tværs af de mange organisationer, arbejdspladser og institutioner, vi tilsammen er forankret i. Vi opfordrer jer derfor til at skrive på FORSAs Facebook eller LinkedIn site – eller til sekretariat@forsa.dk med ønsker og forslag til kommende arrangementer. Måske har du en god idé eller har viden, som vi alle kan have gavn af for at udvikle og lære af socialt arbejde? Måske har du og dine kolleger eller medstuderende gjort jer erfaringer eller erkendelser, der er vigtige at dele?

Trods den indflydelse Coronatiden har på hverdagen, er interessen og engagementet i socialt arbejde intakt. Og for mange giver særligt denne tid et skærpet blik for betydningen af vidensfeltet og rejser nye spørgsmål. Det er netop det, der er med til at udvikle viden på tværs af lokale og globale strukturer.

De bedste hilsner fra
Bestyrelsen

Vi passer godt på dine oplysninger
Som medlem af FORSA indgår du i en forening, der er nysgerrig på viden og er optaget af socialt arbejde, såvel i forskning og praksis. De oplysninger, du har givet FORSA om navn, adresse, e-mailadresse og evt. telefonnummer opbevares elektronisk i FORSAs medlemsregister. Dette register har de aktuelle bestyrelsesmedlemmer af FORSA adgang til. Medlemsregistret redigeres, når der sker ændringer ved ind- og udmelding. Skriv til FORSAs sekretariat på sekretariat@forsa.dk, hvis du flytter eller får ny e-mailadresse, så FORSA har de korrekte oplysninger om dit medlemskab.
Dit navn og adresse videregives kun til distributørerne af Nordic Journal of Social Work Research samt Uden for Nummer. Det gør vi, så tidsskrifterne kan blive sendt hjem til dig.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.