Aktualitetsforedrag om Børns rettigheder i den kommende børnelov

Københavns Professionshøjskole, FORSA, Foreningen af forskere i socialt arbejde, Videnscenter for Børneinddragelse og Udsatte Børn & Akademisk Forlag indbyder til reception for bogen Børns rettigheder i den kommende børnelov – kan de noget nyt?

Fredag d. 29. oktober kl. 14.15-16.15 ved Københavns Professionshøjskole, Auditoriet, Kronprinsesse Sofiesvej 35, Frederiksberg.

TEMA: Børns rettigheder i den kommende børnelov.

OPLÆG VED

Docent Anne Marie Willumsen, VIA.

Afdelingsleder på Institut for Menneskerettigheder, Nikolaj Nielsen.

Lektor Yvonne Mørck, RUC.

Ph.d. Bo Wagner Sørensen, KU.

Docent Frank Ebsen, KP, Foreningen De Anbragtes Vilkår.

Fransiska Mannerup, Foreningen De Anbragtes Vilkår. 

Lektor Ida Schrøder, KP.

INDHOLD

Folketinget forhandler for tiden om en ny ambitiøs børnelov. Den forventes vedtaget i foråret 2022 og skal afløse Servicelovens kapitel om særlig støtte til udsatte børn. Regeringen og aftalepartierne har varslet, at loven vil give anbragte børn en række nye rettigheder. Rettighederne vil styrke barnets stemme endnu mere. Er det noget, der får betydning i praksis? Og hvad betyder det for børn og unge at kunne træffe beslutninger, som får afgørende indflydelse på deres tætteste familierelationer?

Spørgsmålene er mange. Vi har ikke de færdige svar. Men vi rejser nogle spørgsmål og giver nogle bud fra forskere og specialister.