FORSA Priser

FORSA uddeler hver andet år to priser

Priserne er udtryk for et ønske om at skabe opmærksomhed omkring yngre forskeres arbejde og det potentiale, der kan være i specialer på master og kandidat niveau.

  • En forsknings- og udviklingspris

For anerkendelse af et særlig interessant og kvalificeret forsknings-, Ph.d. og/eller udviklingsprojekt i socialt arbejde.

  • En uddannelsespris

For anerkendelse af en særlig interessant og kvalificeret afsluttende speciale på master- eller kandidatniveau inden for socialt arbejde.

Priserne uddeles hvert andet år i forbindelse med FORSA Konferencen, og de uddeles første gang i maj 2021.

Bedømmelseskriterier

Prismodtagerens arbejde skal være karakteriseret ved at:

  • Fokusere på socialt arbejde som praksisbaseret profession og akademisk disciplin, der fremmer social forandring og udvikling.
  • Omhandle en interessant og udviklende idé, der ikke eller kun i begrænset omfang er undersøgt tidligere.
  • Dokumentere akademisk, håndværksmæssig kunnen.
  • Perspektivere og omsætte analyser og resultater til brug for kvalificering af socialt arbejdes praksis.
  • Bidrage til debat og fremme forskning og udvikling i socialt arbejde gennem formidling af viden, erfaringer og resultater af relevans for socialt arbejde.
Indstilling

En indstilling skal bestå af en projektrapport, en begrundelse, et resumé og en anbefaling. Alle kan indstille til prisen. Begrundelsen skal udformes af indstilleren. Resumé udarbejdes af forfatteren/forskeren/projektlederen selv.

Prisen

Prisen består af:

  • En pengepræmie, som modtageren donerer til en valgfri organisation eller et projekt, der fremmer social forandring og udvikling gennem principper om social retfærdighed, menneskerettigheder, kollektivt ansvar og respekt for forskelligheder.
  • Et diplom og en gave.
  • Ret til at få en artikel publiceret i FORSA Danmarks net-baserede skriftserie ”FORSA Priser”.
  • Gratis deltagelse i årets FORSA Konference for prismodtageren og andre for prisen relevante aktører.

Ud over de to priser vælger bedømmelseskomiteen et antal projekter/opgaver, som har været i betragtning i den endelig beslutning. Forfatterne/forskerne/projektlederne bag disse opgaver/projekter tilbydes at publicere en artikel i skriftserien.

Tidsplan

Tidsplan

Priserne uddeles hvert andet år i ulige år, hvor FORSA Danmark afholder en konference.

Første gang priserne uddeles er maj 2021. Anden gang priserne uddeles er maj 2023. 

Deadline for indsendelse af indstillinger til abc@via.dk er d. 1.december 2022.

Bedømmelses komité

Bedømmelseskomitéen er udpeget af FORSA’s bestyrelse og består af:

Marianne Skytte, Ph.d., cand.scient.soc.

Lars Uggerhøj, Professor, Aalborg Universitet.

Kirsten Henriksen, Ph.d., cand.scient.soc.

Vibe Larsen, Docent, Københavns Professionshøjskole.

Nicolai Paulsen, Socialrådgiver, faglig konsulent, Dansk Socialrådgiverforening.

Per Westersø, Lektor, VIA University College.

Hanne Warming, professor, Roskilde Universitet.

Catharina Juul Kristensen, Lektor, Roskilde Universitet.

Vibeke Bak Nielsen, socialrådgiver, ph.d. i socialt arbejde.

Indstillede kandidater og bedømmelsesudvalgets begrundelser

Der kan ikke være FORSA Priser uden indstillede kandidater. Herunder finder du derfor mere information om de indstillede projekter og kandidater samt bedømmelsesudvalgets begrundelser for uddelingen af hhv. Forsknings- og Udviklingsprisen og Uddannelsesprisen. 

Indstillinger til FORSA Priser 2021