Find inspiration i netværksgrupperne under FORSA

Forsa arbejder løbende på, at etabelere netværk på tværs af forskellige ståsteder i socialt arbejde. Har du en god ide eller ønske om etablering af en given gruppe, så tøv ikke med at kontakte FORSA.

Foreningens medlemmer kan selv tage initiativet eller drøfte eventuelle ønsker med bestyrelsen, som gerne hjælper på vej med formidling af kontakter til relevante foraer. 

Publicér ny netværksgruppe

Ønsker du som medlem at oprette et nyt netværk – eller publicere viden om aktiviteter fra et eksisterende:

Kontakt: Edda Luth på emlu@via.dk

Ph.d. netværk

Foreningen for Forskning i Socialt Arbejde (FORSA) har taget initiativ til et netværk, som skal skabe tilknytning mellem relevante forskningsprojekter på ph.d.-niveau.

Netværket skaber platform for gensidig sparring mellem ph.d.-studerende, som beskæftiger sig med forskning i socialt arbejde i forskellige afskygninger. Pr. august 2019 tæller netværket godt 35 ph.d.-studerende landet over.

Netværkets aktiviteter består af indlæg af og til ph.d.-studerende i nyhedbrevet FORSA Information, mulighed for at overvære præsentationer af de nyeste resultater fra vores projekter på FORSA’s gå-hjem-møder, samt muligheden for at inkludere særlige ph.d.-workshops i forbindelse med FORSA’s årlige danske og nordiske konferencer.

For mere information omkring netværket, kontakt Kontakt Vibe Larsen på vl6@kp.dk

Praksiscenter

Netværket Praksiscenter er et sted for alle udøvende socialarbejdere på flere niveauer i forskellige typer af organisationer indenfor socialt arbejde. Formålet er at skabe netværksdannelse og vidensdeling og at gøre opmærksom på et behov for at dele viden mellem os systematisk og effektivt – til hjælp for dem det handler om, borgerne.

Del din viden, erfaringer, modeller, gode idéer og forslag her på siden. Vi laver stort set det samme i alle kommuner, men opfinder tit den dybe tallerken i den konkrete opgave, vi står med. Det forsøger denne side at råde bod på, eller i hvert fald at starte en dialog om, hvordan vi kan strukturere denne vidensdeling fremover med gennemslagskraft.

Følg med i debatten på Praksiscenters egen Facebook-side
SCOPAS – Shaping Concepts, Practice and Advances in Social Work

Forskningsgruppen har fokus på at udvikle teoretiske perspektiver, begreber, modeller og praksisser, der kan styrke viden om, refleksion over og udvikling af socialt arbejde.

Dette gøres gennem eksperimenterende teoretisk, empirisk, metodisk og praksisrelevant forskning med fokus på velfærd og social forandring.

Læs mere her

Center for borgerinddragelse beskæftigelsesindsats (CUBB)

CUBB bygger oven på erfaringerne fra LISES med samarbejde mellem forskning og praksis, men er både ambitions- og kapacitetsmæssigt, samt med sit bredere sigte, en endnu større satsning på at udvikle beskæftigelsespolitiske indsatser. CUBB skal således bidrage til omstilling af de offentlige beskæftigelsesindsatser, som ofte kritiseres for at være alt for standardiserede og tage for lidt hensyn til borgernes behov. Derfor skal borgeren i langt højere grad inddrages og gives ansvar for og ejerskab til at mestre eget liv og dermed forbedre sine beskæftigelseschancer. Denne omstilling skal ske i tæt samarbejde mellem forskning og praksis.  

Læs mere her

Center for Inclusion and Welfare (CIW)

Center for Inclusion and Welfare (CIW) er en forskningsgruppe ved Institut for Sociologi og Socialt Arbejde, Aalborg Universitet. Centerets forskning fokuserer på nye udfordringer i forbindelse med velfærd og inklusion i lyset af nye moralske og strukturelle dynamikker, nye migrationsstrømme, globalisering og demografiske forandringer samt ændringer i velfærdspraksisser og -sektorer.

Læs mere her

Faggruppen Akademiske Socialrådgivere

Faggruppen Akademiske Socialrådgivere (AS-faggruppen) blev dannet med formålet at skabe et forum for socialrådgivere, der er i gang med eller allerede har taget en master, en kandidatuddannelse eller en Ph.d.

Udviklingen i medlemmernes uddannelses- og karriereforløb har skabt et behov for en ny faggruppe.

Læs mere her